| THIQ
- DEN BIOKEMISKE FORBRYDER
I
filmen »The Disease Concept of Alcoholism« fortæller dr. David L.
Ohlms, M.D., følgende om stoffet THIQ, der kun findes i hjernen hos
kroniske alkoholikere:
»l lægevidenskaben
kendes en mængde sygdomme, hvor der kan være tale om en prædisposition
i familien. Hos diabetikere, f.eks., er der i høj grad tale om en
prædisposition. Noget lignende er måske tilfældet med
hjertesygdomme. Når lægevidenskaben lægger mærke til, at der er
en prædisposition for en eller anden sygdom, vil den også
interessere sig for, om der skulle være en kemisk unormalitet til
stede hos de mennesker, der får denne sygdom. Er der tale om en sådan
unormalitet hos kroniske alkoholikere? Vi mener, at vi de sidste 10
år er nået frem til erkendelsen af et biokemisk stof hos
alkoholikere. Her får De beretningen om, hvordan dette gik til:
Det begyndte i
Houston i Texas. En forsker var i færd med at udføre lægevidenskabelige
forsøg i forbindelse med kræftforskning. Til disse forsøg skulle
der bruges friske hjerneceller. Det er ikke så ligetil at få fat i
sådanne celler; der er jo ingen forretninger, hvor det er muligt at
købe den slags. Forskeren tog derfor ud sammen med politiet tidligt
om morgenen til lossepladser og lignende steder for at se efter, om
der skulle være sprittere, der var døde i nattens løb. Disse
menneskelig blev så kørt til det hospital, hvor den pågældende
arbejdede med forsøgene i forbindelse med kræftforskningen.
En dag sad
forskeren i hospitalets kantine sammen med flere kolleger. De kom
ved denne lejlighed til at drøfte de resultater, som forskningen
indtil nu havde givet. Det var under denne samtale, at forskeren
pludselig udbrød: »Jeg troede sandelig ikke, at disse sprittere
tog heroin.« De andre læger var vant til at tage imod sprittere på
hospitalets skadestue, så de lo ad denne bemærkning. »Hør nu her«,
sagde de, »disse mennesker tager bestemt ikke heroin. De har ikke
engang råd til at købe en flaske billig vin.
Forskeren, der nu
vendte tilbage til laboratoriet, var kommet på sporet af et eller
andet; hun havde fundet et stof i hjernen hos kroniske alkoholikere,
et stof, der er nært beslægtet med heroin. Dette stof har længe været
kendt af lægevidenskaben. Det kaldes Tetra-hydro-iso-quinoline,
eller for nemheds skyld blot THIQ. Når et menneske får en
injektion af heroin, vil noget af dette stof nedbrydes og blive
forvandlet til THIQ.
Men disse
sprittere havde jo ikke indtaget heroin. Og alligevel havde de
stoffet THIQ i deres hjerneceller. Hvordan kunne dette være gået
til? I de efterfølgende år blev der forsket meget for at finde ud
af dette.
Vi forlader nu
forskeren og dennes opdagelse og går over til noget mere indviklet.
Bliv nu ikke forskrækket. Det er ikke så svært. Men det er nødvendigt
med en smule biokemi.
Når et menneske,
der ikke er alkoholiker, indtager alkohol, vil det hurtigt blive
elimineret fra legemet via leveren; det tager Ca. én time at få
elimineret én drink. I leveren bliver alkohol først omdannet til
acetaldehyd. Dette er et meget giftigt stof, og hvis det blev bygget
op inde i os, ville vi blive alvorligt syge, ja, vi kunne dø af
det. Men naturen hjælper os, så at vi kommer af med dette stof
meget hurtigt. Naturen omdanner det meget omhyggeligt til
eddikesyre. Derefter sker der endnu et par omdannelser - og
eddikesyren forvandles til kuldioxid og vand. Kuldioxiden udskilles
gennem lungerne og vandet gennem nyrerne. Dette er, hvad der sker, når
mennesker, der ikke har sygdommen alkoholisme, drikker. Den samme
proces finder også sted for alkoholikerens vedkommende. Men hos
disse mennesker kommer der endnu en proces, en ekstra kemisk proces.
Det, som forskeren
i Houston opdagede, er siden blevet bekræftet på mangfoldige måder.
Hos alkoholikere er der en lille smule af det giftige stof
acetaldehyd, der ikke bliver fjernet. Dette giftige stof går til
hjernen, hvor det - efter at have gennemgået en meget kompliceret
proces - forbliver i form af det omtalte stof THIQ. Videnskabsmænd
har gjort mange fascinerende opdagelser med hensyn til dette stof.
Som det første
kan det nævnes, at stoffet dannes direkte i hjernen, og det dannes
kun hos alkoholikere, der drikker; det findes ikke i hjernen hos
andre mennesker, der drikker alkohol.
For det andet kan
det nævnes, at stoffet THIQ i meget høj grad er afhængighedsskabende
(addictive). Under 2. verdenskrig anvendte man dette stof i
forbindelse med dyreforsøg. Man ledte efter et stof, der var mindre
vanedannende end morfin som smertestillende middel, og begyndte så
at anvende THIQ. Dette stof viste sig at være fortrinligt til at
tage smerterne; men det var alligevel ikke muligt at anvende det til
mennesker. Man fandt snart ud af, at det var langt mere vanedannende
end morfin. Lægevidenskaben måtte derfor helt undlade at anvende
dette stof; det blev lagt på hylden, hvor det så fik lov at ligge
og samle støv.
Det tredje
fascinerende træk ved THIQ har også med addiction at gøre. Som I
måske ved, er der visse rotter, som det er umuligt at få til at
drikke alkohol. Sæt disse rotter over i et bur, hvor der er en skål
med vand, hvori der er en lille smule vodka. Rotterne nægter at
drikke det. De vil bogstaveligt talt dø af tørst, hellere end at gå
med til at drikke alkohol. Men hvis man tager de samme rotter og
indgiver dem blot en ganske ubetydelig injektion af stoffet THIQ i
hjernen, vil dyrene øjeblikkeligt foretrække alkohol frem for
vand. De vil styrte af sted gennem buret for at nå hen til det
sted, hvor de kan drikke vand, der er tilsat vodka. Det er i
virkeligheden sådan, at rotterne bliver mere og mere tilfredse, jo
mere alkohol man blander i vandet. Vi har således taget rotter, der
slet ikke brød sig om alkohol, og forvandlet dem til alkoholiske
rotter. Alt hvad der behøvedes var blot en smule THIQ.
Andre dyreforsøg
er foretaget med aber, der i medicinsk forstand er vore nære
animalske slægtninge. Vi har erfaret, at så snart dette stof THIQ
er injiceret i en abes hjerneceller, så forbliver det der. Det er
muligt at holde en abe fri af alkohol i 7 år, i hvert fald. Når så
aben aflives efter disse 7 år, og hjernen undersøges, viser del
sig, at dette sælsomme stof THIQ stadig er der. Delte får os til
at tænke på den progression, der er så velkendt for sygdommen
alkoholisme. Tænk på de mennesker, der har været ædru i 10 eller
25 år, og så pludselig begynder at drikke igen? Alkoholikeren vil
øjeblikkeligt fremvise nøjagtigt de samme symptomer, som da han
drak for 10 eller 25 år siden, og det er ikke så mærkeligt.
Mennesker, der er alkoholikere, bærer stadig stoffet THIQ i sig,
ligesom tilfældet var med de menneskeskabte alkoholiske aber og
rotter«.
Uddrag
af filmen og foredraget »The Disease Concept of AIcoholism af David
L. Ohlms, M.D Copyright 1983. Udgivet af Gary Whiteaker Company,
Inc., 615 South Belt West, Belleville, Illinois 62221, U.S.A.
Nedennævnte
litteraturvejledning er for de mennesker, der søger videnskabelig
dokumentation for de synspunkter, som dr. Ohlms fremsætter i
foredraget. De nævnte artikler er at finde i bogen »Alcoholism,
Clinical and Experimental Research Vol. 2, No. 2 (April 1978)«.
ALCOHOLISM:
CLINICAL AND EXPERIMENTAL RESEARCH VOL. 2, NO. 2 (APRIL 1978)
The Synaptic
Properties of Some Tetrahydroisoquinoline Alkaloids
Gerald Cohen,
Ph.D. P. 121
Identification
of an Isoquinoline Alkaloid atter Chronic Exposure to Ethanol
Murray
C.
Hamilton, M.Sc., Kenneth Blum, Ph.D.,
Maurice Hirst,
Ph.D. P. 133
Tetrahydroisoquinolines
in the Brain:
The Basis of
an Animal Model of Alcoholism
R. D. Myers, Ph.D.
P. 145
Oversat
og trykt med tilladelse af dr. Ohlms og
forlaget
Gary Whiteaker Company Illinois.
©
Copyright DCAA 1987
|
