NOGLE NYTTIGE RÅD - hvad man ikke skal gøre
Hvis du kan få dig selv til at undgå disse ting, vil du begynde at få det bedre med dig selv. Disse regler er udsprunget af mange menneskers erfaring. Alkoholikere lider af en skyldsfølelse, der er langt stærkere, end en ikke-alkoholiker kan forestille sig. At minde dem om deres fejl, om forsømmelser af familie og venner, eller om de pinlige situationer, de har skabt i selskab med andre, er spild af tid og kræfter. Det gør kun situationen værre. At komme med udtalelser som: "Hvis du elskede mig, ville
du ikke-" er også unyttige. Husk på, at sygdommen tvinger alkoholikeren til at
drikke; han kan ikke selv bestemme eller sætte viljen ind. Vær på vagt overfor en farisæisk holdning. Fjendtlighed og foragt kan ikke helbrede en sygdom og er uheldige holdninger. Somme tider kan en krise som fx tab af job, en ulykke eller en arrestation overbevise alkoholikeren om, at han har brug for hjælp. Stålsæt dig imod at forkæle eller overbeskytte alkoholikeren i en sådan situation. Denne krise kan måske være nødvendig for hans genvindelse af ædrueligheden. Lad være med at hindre en sådan krise ved f. eks. at indløse dækningsløse checks, betale forfaldne regninger eller komme med undskyldninger til chefen. Den lidelse, du prøver at spare alkoholikeren for, kan være lige netop den ting, som må til for at få alkoholikeren til at indse, hvor alvorlig situationen er. Det kan bogstaveligt talt være en velsignelse i forklædning. Fra Al-Anon pjecen "Elsker du en alkoholiker ?"
|